Frisør Majken Løvlund
Mit navn er Majken Løvlund, og jeg bor i Odder sammen med min datter Merle. Jeg har mere end 20 års erfaring som frisør, og mit arbejde er både min passion og min måde at skabe noget særligt for andre.
For mig er det vigtigt, at et besøg ikke blot handler om hår, men om hele oplevelsen. Når du sætter dig i stolen hos mig, skal du mærke roen, fordybelsen og føle dig ekstra forkælet. Jeg ønsker, at du går herfra med ikke bare et unikt resultat, der passer til dig og din stil, men også med en følelse af at have fået et lille afbræk fra hverdagen og ny energi til at tage med dig videre.
På en firlænget gård i Rude by, lidt syd for Aarhus, ligger frisørsalon HOS.
HOS står for Haar Og Styling og navnet er samtidig valgt, da salonen er hjemme hos Marie Kristensen, som har startet salonen.
I maj 2023 rykkede kosmetolog Martine Aakjær ind på 1. salen over salonen.
Martine tilbyder skræddersyede ansigtsbehandlinger tilpasset 100% efter dig og din huds behov.
Nu er det blevet min tur til at være en del af dette skønne fællesskab.
Vores ønske med stedet er at skabe en hjemlig stemning, så du som kunde føler dig tryg og godt tilpas.
Det skal være et frirum, hvor du kan slå hovedet fra, blive forkælet med fuld fokus på velvære og afslapning. I en ellers travl hverdag vil vi gerne skabe noget helt specielt for dig og give dig en oplevelse i rolige og idylliske omgivelser med 100% nærvær og et højt fagligt niveau.